Sandgaarden ligger lige midt i Søndervig, og restauranten dækker op i det, der kan ligne to udestuer. Indretningen signalerer kvalitet og service. Foto: Liv Høybye

Anmeldelse af Sandgaarden

Køkkenet på restaurant Sandgaarden har tydelige gourmet-ambitioner, men det nytter ikke meget, hvis ikke det følges op af professionel betjening, og vi bryder os ikke om, at beløbene er højere på regningen end på spisekortet.

Badevej 12
6950Ringkøbing
Tlf. 97338399

3out of6

Køkkentype:
Restaurant med nordisk køkken.

Åbningstider:
Hver dag fra kl. 12.00

Rigtigt god appetit!«


Det lyder umiddelbart venligt, og vendingen blev brugt efter servering og præsentation af hver enkelt ret. Men det går lidt ud over charmen, når ordene bliver leveret af en tjener, der allerede har vendt ryggen til gæsten, indstillet blik og opmærksomhed mod fjerne horisonter og med sit kropssprog tilkendegiver, at gæsterne dybest set rager hende en papand.


Måske ubevidst, men noget godt indtryk gør det ikke. Det gentog sig ved betalingen. Tjeneren afleverede dankortkvitteringen halvt bortvendt med et ”værsgo”, vendte ryggen til og forsvandt. Ikke noget med tak for betalingen. Ikke noget med tak for i aften, og da slet ikke noget med at følge gæsterne til dørs og finde overtøjet i garderoben. Efter at betalingen var faldet, var gæsterne tilsyneladende luft for tjeneren.


Det gjorde nu ikke så meget, det med garderoben, for tøjet var let at finde. Der var nemlig heller ingen tjenerassistance til garderoben, da vi ankom.
Det virker måske, som om vi havde en generelt dårlig oplevelse denne aften på restaurant Sandgaarden i Søndervig, men det havde vi nu ikke. Tværtimod konstaterede vi, at der er et vist misforhold mellem stedets åbenlyse kulinariske ambitioner, køkkenets kreativitet og et lidt svagt sidste led i kæden – betjeningen.


Ambitioner


Restaurant Sandgaarden ligger centralt placeret i Søndervig. Faktisk lige midt i menneskemylderet på Badegade, hvor kørende og gående skaber jævnlige trafikpropper, ligger Sandgaarden med, hvad der opleves som to udestuer. De hedder henholdsvis Karnappen og Terrassen, og oven på er der yderligere et lokale med plads til et halvt hundrede gæster.


Indretningen og opdækningen signalerer kvalitet, service og gourmetambitioner, og det samme gør spisekortet, for slet ikke at tale om hjemmesiden. Vinkortet er ligeledes ganske pænt og fortrinsvis fransk, og gennem firmaet Larsen Vine ApS sælger huset også vin i detail.


A la carte er der fire forretter, fem hovedretter og seks desserter, og ud fra det er der sammensat en menu – i anledning af højtiden kaldet påskemenu – med fem retter for 585 kr. Her skal man købe hele pakken, og det skal være til hele bordet.


Desuden tilbydes en fiskemenu med tre retter for 385 kr. og fire retter for 445 kr. Til påskemenuen anbefales to hvidvine, to røde og en dessertvin. Vi valgte påskemenuen, der ud over en ikke defineret appetitvækker består af en salat med foie gras-terrine, rillette af kanin og and, pighvarfilet, lam, ost og dessert.


Misforståelse


Da anmelderen spurgte, om en rødvin ville være passende til første forret, blev han belært om, at en pinot gris er en hvidvin.


Denne oplysning kom ikke helt bag på anmelderen, og det var jo heller ikke, hvad der var spurgt om. Men måske var denne lille misforståelse årsag til, at gæsterne blev afskrevet som et par, der havde forvildet sig ind på en restaurant over deres niveau. Selv hvis denne opfattelseskulle have været korrekt, hører det til god tjeneradfærd ikke at lade sig mærke med det.


Vi valgte at supplere vores påskemenu med en halv flaske chardonnay, Poilly-Fuissé 2008 (226 kr. på kortet, 318 kr. på regningen) og en flaske Saint- Joseph 2009 fra Bernard Gripa (598 kr.). Til desserten valgte ledsageren en kop kaffe til 48 kr., og anmelderen valgte et glas muscat, som kostede 68 kr. på kortet og 85 kr. på regningen. Det er en lidt underlig og ikke helt sympatisk prispolitik således at skrive højere priser på regningen end på kortet. På hjemmesiden er prisen siden justeret op til 78 kr., men det er stadig et stykke fra de 85 kr.


Aperitif


Men først skulle vi lige smage Sandgaardens aperitif, som var en mousserende vin med ferskenlikør (78 kr.). Det var en lidt tam, sødlig affære, og bobler var der i hvert fald ikke i. Hertil fik vi serveret en amuse, som signalerede højere ambitioner i køkkenet: En tynd skive ristet rugbrød med laksemousse, en reje og lidt mayonnaise.


Chardonnayen var pænt afkølet, men blev placeret uåbnet på bordet straks ved bestillingen, så den kunne stå og lune, mens vi drak aperitif og spiste amuse – og brød med smør og oliventapenade.


Påskesalaten var en i princippet glimrende komposition af en skive rillette, en skive foie gras-terrine og masser af blandet salat inklusive karse og grønne asparges. Rilletten var glimrende, men terrinen lidt underlig. Den ville ikke rigtigt smelte i munden, som foie gras jo typisk gør. Vi overvejede, om man havde tilsat noget fedt med et højere smeltepunkt, men det havde vi vel kunnet smage. Faktisk smagte terrinen ikke af ret meget.


Den næste ret var i al sin enkelhed aftenens absolut bedste. Et stykke bagt pighvarfilet på fennikel og timian med ristet bacon ovenpå og i bunden en velsmagende fiskesovs. Her fik vi det klare indtryk, at fiskeretter måske er køkkenets spidskompetence.


Udmærket var også kødretten, der bestod af en lammekotelet med skaft og en smule langtidsbraisseret lammebov serveret i en lille crustade, med kartoffel og en syltet hyben. Lammerygstykket måtte gerne have været en smule rødere. Rødvinen, Saint-Joseph, gav det hele et betragteligt løft.


Vinen var også en glimrende ledsager til næste servering: et stykke gedeost, et stykke velmodnet camembert, en skefuld flydende rødkitost og et stykke roquefort, ledsaget af oliven og syltet abrikos.


Citrontærte uden citron


Ved desserten bevægede vi os igen et betragteligt stykke ned ad kvalitetsrangstigen. Ifølge kortet et stykke citrontærte med marengs og vaniljeis. Isen smagte neutralt og ikke ringe, men de må have glemt at komme citron i citrontærten, og de må også have glemt at bage den.


Marengsen havde ganske vist små mørke toppe, men det virkede, som om den kun havde været få sekunder i ovnen med fuld overvarme. Både marengsen og citronmassen uden citron var flydende.


To tjenere


Vi havde denne aften kontakt med to tjenere, en lidt yngre og en lidt ældre.


Den lidt ældre var hende, som fandt anledning til at vende ryggen til gæsten, før hun havde talt færdig, belære gæsten om, at pinot gris er hvidvin, og i øvrigt spilde ved opskænkningen af rødvinen, uden at det gav anledning til en beklagende bemærkning.


Den lidt yngre gjorde sig især bemærket ved, da vores bord efterhånden var overfyldt af brugte glas, at komme og spørge, om hun skulle fjerne glassene.
Det syntes vi da, var en glimrende idé, da vi jo ikke havde noget at bruge dem til. Faktisk havde vi talt om, at betjeningen tog lidt afslappet på de tomme glas og den tomme hvidvinsflaske.


Regningen nåede op på 2.375 kr., hvoraf de 109 kr. skyldes differencen mellem kortet og regningen. En korrekt regning ville altså have lydt på 2.266 kr.


I den samlede vurdering må vi prøve at forene meget modstridende vurderinger. At skrive for store beløb på regningen er ganske uantageligt. At servere en fiskeret af den kvalitet, vi fik, trækker i stik modsat retning.


Det vægtede gennemsnit lander på tre små stjerner.

Leveret af Jyllands-Posten

Jeg søger
Hvor

Billige restauranter

Annonce

Annonce