Indretningen i Nordens Folkekøkken er både flot og gennemtænkt. Her er restauratør Susanne Dige Kær ved at gøre klar til aftenens gæster. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Anmeldelse af Nordens Folkekøkken

Af Tina Bryld17-04-2012

Der er ikke meget folkekøkken i den varmestueagtige forstand over Nordens Folkekøkken i Mejlgade. Det er til overflod helt fortjent præmieret for sin facade, men også indretningen er til en præmie, og maden til fire stjerner.

Jægergårdsgade 6
8000Aarhus C
Tlf. 53538250

Køkkentype:
Restaurant med nordisk køkken.

Åbningstider:
Tirsdag-torsdag: 17.00-23.00
Fredag-lørdag: 17.00-24.00

Mejlgade 12-14 er lige blevet præmieret for sin flotte facade, og det er fuldt forståeligt. Som det står i begrundelsen, fremstår facaden harmonisk i gadebilledet, og den fanger da også øjet, når man går gennem gaden.

Men det er nu også værd at gå inden for på adressen, hvor restauranten Nordens Folkekøkken holder til. Indretningen er gennemført smagfuld og afstemt på den diskrete måde, mens der til gengæld er spræl i de store lamper, der hænger i vinduet og påkalder sig opmærksomhed.

Nordens Folkekøkken begyndte i Jægergårdsgade og har nu udvidet med endnu et sted. Valget er faldet på det præmierede hus i Mejlgade, hvor andre restauranter tidligere har holdt til. Restaurant 8000, Tapas & Vino og ChiChi bl.a.

Der er en fast menu med vin, som man kan vælge retter fra. Typisk er der syv retter. Menuen skiftes ud hver tredje uge, og den tager, som restauranten selv beskriver det, udgangspunkt i det klassiske nordiske køkken. To retter med vin koster 275 kr., tre retter 350 kr., og derfra plus 100 kr. pr. ret - seks retter med vin koster 650 kr. Fredag og lørdag er der et ekstra tillæg på 50 kr. pr. person uanset antallet af retter. Hvorfor det, kan man spørge, men der er ikke noget svar.

Der er også en sammensat menu, hvor man får aperitif, fem retter, kaffe med lidt mundgodt og en avec til 598 kr. (plus 50 kr. i weekenden).

Fire retter til hver

Den aften, vi var på besøg, var der cremet hønsesuppe, ørred, ged, hellefisk, kalveculotte, ost og marcipandessert på menuen. Vi valgte fire retter hver og dækkede på den måde hele menukortet ind. Vi valgte at få vinmenuen, der denne dag blev suppleret med et enkelt glas øl. Fælles for alle retterne var, at de var anrettet på formfuldendt vis - selv om restauranten selv praler af, at alt bliver serveret på en folkelig måde.

Det folkelige indslag var vel mest af alt den ene af vores beredvillige tjenere, der virkede meget ny på feltet og ikke var klædt på med viden, som det sig hør og bør i det job. Der var nogle fortalelser, som vi måtte trække på smilebåndet ad - »øllet er lavet på holme«, f.eks. Men hun strøg ud i køkkenet for at få svar på vores spørgsmål og formåede at smile hele vejen igennem. Restauratøren selv var også parat til at hjælpe, men var nu mest optaget af et bord, hvor hun selv spiste med senere på aftenen.

Den cremede hønsesuppe blev serveret med rillette af kylling, en rå æggeblomme og et drys karse. Suppen blev øst op på tallerkenen ved bordet med besked om, at æggeblommen skulle røres ud i den. Ifølge menukortet var der røget salt i suppen også, men medspiserens indtryk var nu nærmere, at retten manglede salt.

Sådan var det ikke med forretten med ørred, der var både røget og brændt, som det hed, og blev serveret med sønderjysk kartoffelsalat, persille, citronmayonnaise og kaperspuré. En både god og smagfuld ret. Til suppen hørte en rosévin, Pipoli Rosata Igt Basilicata, 2011, og til fisken et glas Pecorino Casale Vecchie Igt Abruzzo, 2010. Fine valg, der i begge tilfælde gav et godt modspil til maden.

Glimrende ged


Vi kunne se, at der blev båret friske brødkurve til de andre borde, men ikke til vores. Hovsa, tænkte tjeneren, og så kom der en kurvfuld brød med tilhørende ramsløgsmør. Ærgerligt, at vi ikke havde fået det til især suppen, for den salte smag, som brødet havde, kunne have rådet bod på saltmanglen i suppen.

Næste ret var ens på begge sider af bordet og var en udpræget succes - den var nok aftenens bedste ret. Det var bov af ged fra Stenalt Gods ved Ørsted på Norddjursland. Det er geder, som er vokset op på økologisk vis, som har græsset mange forskellige urter og buske i Mols Bjerge, hvor de fungerer som naturplejere ved at tage for sig af bl.a. hybenroser, brombær og gyvel.

»Gedekød er sundt,« fortalte restauratøren, der tydeligt havde styr på tingene. Det var også smagfuldt og saftigt og rummede megen god smag. Lidt À la lam, og så alligevel ikke. Med til retten hørte bl.a. røde og gule beder, persillerod, selleri samt en puré af spinat, der var til den salte side, og lun fåremælksyoghurt.

Lidt for meget broccoli


Vi fik en lille tår øl til gedekødet. En forårsbryg fra Herslev Bryghus, der holder en alkoholprocent på otte, og som smagte glimrende til dette stykke kød. Faktisk var det et friskt indslag at få en tår øl - og meget mere end en tår var det altså ikke. Der blev ikke ruttet med drikkevarerne.

Der blev således på intet tidspunkt fyldt efter, tværtimod blev der skænket decideret lidt i glassene. Men så var der til gengæld masser af vand i kanden.

Hovedretten var dels fisk, dels culotte.

Hellefisken, drysset med hakkede, ristede hasselnødder, var tilpas tilberedt. Tilbehøret bestod af smørdampede broccolibuketter, broccolipuré og skorzonerrødder. Overordnet var der ikke noget i vejen med retten, men den var alligevel lidt ligegyldig - og broccolien løb med alt for meget opmærksomhed. Til den anden hovedret var et lille stykke kalveculotte først vakuumkogt og derefter brunet - på den måde bliver det ens hver gang, forklarede tjeneren. Det er muligt, men det blev nu også lidt underligt i konsistensen.

Med til retten hørte ikke bare porrer og gulerødder på forskellige måder, men også en skål med kalvefrikassé. Alt i alt blev det lidt for meget kogt kød, og lidt for lidt saftig culotte.

Til fisken hørte der et glas hvidvin. På det tidspunkt var trangen til et glas rødvin dog stor, selv om der intet var i vejen med den Grillo-Inzolia Igt Sicilia, 2011, som blev skænket. Ret hurtigt blev den da også suppleret af et glas af samme rødvin som hørte til culotten: Passion Grenache 2009. Det kostede 39 kr. at få et ekstra glas.

Ost - seks forskellige slags med et glas italiensk Passivitivo-vin - og dessert - bagt marcipan med lakridskaramel, estragon-is, mousse, makroner og estragonskumfiduser - var en udfordring for smagsløgene, og ikke mindst desserten udviklede sig i takt med, at den blev spist. Til den hørte et glas lakridslikør.

Kaffe, te (god!) og lidt chokolade satte punktum for et måltid, der var fuldt af spændende tiltag. Ikke alle lykkedes, enkelte steder burde der strammes lidt op på tilsmagningen, men alt i alt kan Nordens Folkekøkken anbefales, og derfor får restauranten fire stjerner, der ganske vist ikke er af den største slags. Prisen trækker op - vi betalte 1.035 kr. for vores måltid, og det var pengene værd.

Leveret af JP Aarhus

Jeg søger
Hvor

Konkurrence

Billige restauranter