Vi må nok hellere springe natmaden over!«
Det var ment som en lidt spøgefuld bemærkning, for faktisk plejer vi slet ikke at spise natmad, men tilføjelsen faldt naturlig: »Og morgenmaden – og frokosten – i morgen, og så må vi se tiden an med hensyn til aftensmaden.«
Sådan gik snakken, da vi ved 21-tiden forlod Den Lille Kro på hjørnet af Grønnegade og Nørre Alle i Aarhus, for mætheden var overvældende, og så havde vi endda levnet. Som gæst i Den Lille Kro føler man sig hensat til 1950’erne og 1960’erne, og det er netop meningen, men det er også lidt snyd, for restauranten har blot eksisteret i få måneder i det tidligere Le Regals lokaler. Restauratørerne Marianne Stjernholm og Daniel Busch Hansen har ført indtrykket fire til fem årtier tilbage i tiden, og illusionen er overbevisende.
Hvis det ikke lige var for udsigten til bilerne udenfor, gennem de gardiner, som i folkeviddet er opkaldt efter en lavtsiddende legemsdel, kunne man godt lade sig snyde. Lampetterne hører en svunden tid til, væggene er prydet med sorthvide fotos fra det gamle Aarhus, og ud fra højtalerne strømmer Oswald Helmuth, Otto Brandenburg, Frits Helmuth, Lørdagspigerne og Poul Reichhardts lydspor fra gamle Morten Korch-film. Kun Four Jacks savnede vi denne aften, men det må være en tilfældighed, for de må da være på repertoiret.
Straks ved ankomsten fik vi serveret en skål lækker sprød flæskesvær så solid, at appetitten ville have været truet, hvis vi havde spist op.
Spisekortet byder på stegt flæsk med og uden panering, stegt kalvelever, grydestegt kylling, hakkebøf, forskellige panerede kalvesnitsler, stegt rødspætte i to versioner med enten smørsovs eller med persillesovs og agurkesalat og i hvert fald hvide kartofler, stegt ål, som skal bestilles i forvejen, og en joker, som hedder ugens dansker og denne uge var krebinet med stuvede ærter og gulerødder. Priserne svinger mellem 158 og 198 kr.
Også de fem forretter er absolut traditionelle: koldrøget laks med flødestuvet spinat, aspargessuppe, tarteletter, røget sommerbuk og klassikeren rejecocktail, som her i landet først blev moderne i 1970’erne, men som kendes verden over med det fællestræk, at den serveres i et højt glas – deraf navnet. Dog ikke på Den Lille Kro, hvor anmelderen fik den serveret på en tallerken med en overvældende mængde snittet icebergsalat til samt citronskiver, dressing, rødt og sortfarvet stenbiderrogn, som på kortet kaldes kaviar, og dertil tre skriver franskbrød, som kan have smagt godt nogle dage før (68 kr.).
Overvældende tarteletter
Ledsageren bestilte to tarteletter, som også var overvældende, både i mængden af butterdej og det traditionelle fyld af hønsekødsstuvning med hvide dåseasparges og friske grønne asparges (68 kr. for to, 38 kr. for én). Vinkortet er forholdsvis begrænset, om end der henvises til, at man ved forespørgsel til tjeneren kan få oplysning om kældervine. Det afstod vi fra og valgte blandt de syv hvidvine den eneste, som fås glasvis, en italiensk sauvignon blanc Lunaria til 60 kr. pr. glas, som imidlertid på regningen var steget til 90 kr. pr. glas.
Men den virkelige udfordring til appetitten og fordøjelsessystemet var repræsenteret ved hovedretterne, hvor anmelderen havde bestilt grydestegt kylling med rabarberkompot, kartofler og flødesovs (158 kr.) og ledsageren en såkaldt Aarhussnitsel, der if. kortet bestod af mindst 200 gram kalvesnitsel og blev serveret med ærter, store stykker bacon, løg, brasede kartofler, skysovs i voldsomme mængder og en lammende tyk panering, hvoraf det meste måtte levnes (168 kr.).
Begge retterne blev serveret med ekstra sovs i kander og tilhørende surt. Mens ledsageren med nogenlunde succes kæmpede sig igennem snitslen og paneringen, konstaterede anmelderen, at farmors grydestegte kylling var bedre. Brystkødet var tørt, men det blev der kompenseret for af den tykke, fede flødesovs i rigelig mængde, som dog ikke var skilt, som den jo strengt taget skal være, hvis det skal være helt rigtigt gammeldags.
The Boxer
Blandt rødvinene havde vi valgt den voldsomme shiraz The Boxer fra den australske producent Mollydooker (495 kr.). Det var kortets dyreste, men vi havde set rigtigt i vurderingen af, at denne mad krævede en meget kraftig vin. Mætheden var for længst komplet, men med til opgaven hører jo også at prøve desserterne. Her stod valget mellem kroens pandekage med og uden Grand Marnier til hhv. 68 og 78 kr., jordbærtrifli til 58 kr. og pandestegt brie til 58 kr. for ét stk. og 78 kr. for to.
Valget faldt på en glimrende og overraskende let og vel afstemt jordbærtrifli til ledsageren, og til anmelderen en pandekage, der var tyk og tung og yderligere tyngedes af en ordentlig portion vaniljeis.
Dertil et glas Huxelhebe Rotenstein (60 kr.) til triflien og et glas Monbazillac Couve Exotique til pandekagen (75 kr.). Ledsageren ville dog lige slutte af med en kop stempelkaffe (30 kr.), der blev serveret i en kande så overfyldt, at den stod og lavede en ordentlig plamage på borddugen.
» … og du skal ikke ha’ noget kaffe derovre,« sagde tjeneren til anmelderen ved bestillingen. Sådan talte ordentlige tjenere i hvert fald ikke til gæsterne i 1950’erne, og da for resten heller ikke i 2012.>
Regningen nåede op på 1.438 kr., og den samlede bedømmelse ender på tre stjerner.
