Der er både hus-, albue- og hjerterum på Malling Kro, der ligger smukt landsbyagtigt placeret over for det, som man med lidt god vilje kan kalde en jernbanestation.
Her serverer man ambitiøst anrettede delikatesser med udsøgt vinmenu fra et imponerende omfangsrigt vinkort. 895 kr. for det hele, og man serverer dagens ret til 95 kr.
Eller gæsten kan vælge en to, tre- eller fireretters menu til henholdsvis 300, 365 og 415 kr.
Det hele foregår i et stilfuldt indrettet lokale med god plads mellem møblerne, så man ikke påtvinges naboernes konversation.
Man behøver ikke at tage plads ved de fornemt opdækkede borde for at indtage dagens ret til 95 kr. Man kan tage den med hjem og nøjes med at betale 75 kr.
Sådan er der noget for enhver smag på Malling Kro.
Men vi havde ikke taget turen fra Århus for at spise frikadeller eller - som denne aften - hakkebøf. Vi var kommet for at se nærmere på den såkaldte fem retters overraskelsesmenu, som vi satsede på kun indeholdt behagelige overraskelser. Det sagde vi til tjeneren, som kvitterede med at spørge, om der var enkelte ting, som vi absolut ikke kunne lide eller eventuelt ikke tåle, for så ville der selvfølgelig blive taget hensyn til det.
Vi kunne ikke lige komme på noget, så vi gav os køkkenet i vold.
Der blev båret hjemmebagt brød frem og skænket et glas crément d'Bourgogne. Den ene slags brød var gult (safran?) med nøddekerner i, og det andet var mørkt rugbrød. Almindeligt og brunet, isafkølet smør til. Ligetil og lækkert, men ikke noget med avancerede snacks eller den slags.
Kartoffelsalat med pølse
Amusen var en helt enkel kartoffelsalat med chorizo og krydret med karse. Ikke noget særligt, men alligevel lækkert og appetitvækkende.
Kartoffelsalat med pølse
Amusen var en helt enkel kartoffelsalat med chorizo og krydret med karse. Ikke noget særligt, men alligevel lækkert og appetitvækkende.
Første ret var en fin fiskesuppe med fløde, citron og stykker af pighvar. Hertil noget så usædvanligt som en hvid chateau neuf du pape - Clos de Roguette fra Brunier. Knastør med en appetitvækkende, diskret duft af citrus.
Der var også hvid vin til næste ret, en foie gras-terrine med nektariner, hvedekerner, kørvel og et drys af knuste, frysetørrede hindbær. Hertil en meget sød riesling, Grans-Fassian 2006 fra Trittenheimer. Den søde, alkoholsvage vin var et flot valg til den veltillavede foie gras, som imidlertid blev serveret ved stuetemperatur og dermed alt for varm. En foie gras-terrine skal smelte i munden, ikke på tallerkenen.
Et lille glas flødeis med nougat, knuste hasselnødder, hasselnøddeolie og hele ristede hasselkerner beredte smagsløgene til næste servering. Det var et stykke velstegt, rødt oksefilet på en lige tilpas mængde kartoffelmos og pyntet med radiseskiver, friske ærter, rød peberfrugt, purløg, små gulerødder og gulerodsmos.
En dyb tallerken
Retten smagte glimrende, især efter at have fået noget ekstra salt, men vi undrede os over, hvorfor dælen den skulle serveres i en tallerken, der var så dyb, at det var os vanskeligt at skære kødet uden at indtage akavede og lidet klædelige kropsstillinger.
En dyb tallerken
Retten smagte glimrende, især efter at have fået noget ekstra salt, men vi undrede os over, hvorfor dælen den skulle serveres i en tallerken, der var så dyb, at det var os vanskeligt at skære kødet uden at indtage akavede og lidet klædelige kropsstillinger.
Kødets mørhed ufortalt ville det også have været rart med skarpe knive til operationen.
Vinen var en Morey-saint-Denis 2000, som smagte bedre og bedre, som måltidet skred frem. Ledsageren mente, at den kunne have haft godt af en dekantering, og deri havde hun nok ret.
Det var også en rigtigt sød hvidvin, der ledsagede osten. Gewurztraminer fra Alsace - Herrenweg de Turckheim. Det sædvanlige osteudvalg havde her måttet vige for en delikat anretning af tre skiver gedeost med mangoskiver imellem, serveret på aromatiske grønne blade - vistnok spæde rødbedeblade.
En lille kop vaniljecreme med modne sandtornbær banede vejen for desserten, en flot chokoladekage med flødeis, jordbær, ribs, blåbær, hindbær og jordbærsorbet. Vi fortsatte med sød vin - en vin doux, Banyuls Baillaury.
Alt i alt var besøget på Malling Kro en behagelig oplevelse, som vi kvitterer for med fire stjerner. Man skal ikke selv køre hjem lige efter en sådan menu med god mad og seks gode vine, som oven i købet bliver gavmildt fyldt efter.
Det har kroen taget højde for ved på sin hjemmeside at linke til både tog- og busplaner. Man kan også vælge at blive natten over. Det koster blot 650 kr. i et dobbeltværelse.










