Jyllands-Posten Finans Watch Medier Om Jyllands-Posten Persondatapolitik

På Oli-Bistro i Mejlgade kan man godt drømme sig væk til en lille bistro i Marais-kvarteret i byernes by, Paris. Foto: Sebastian Buur

Anmeldelse af Oli-Bistro

Af

Den ene tjener gad ikke tale om vinen, den anden kunne ikke tale om maden, mens den tredje gjorde, hvad han kunne. Hvis man kan leve med det, er Oli-Bistro i Mejlgade et besøg værd, hvad angår mad og vin.

Mejlgade 41, st. th.
8000Aarhus C
Tlf. 86185314

4out of6

Køkkentype

Fransk restaurant

Åbningstider
Frokost kl. 12-15, aften kl. 17.30-22, fredag-lørdag til kl. 24.

Pristype
God og billig restaurant


Foto: Sebastian Buur


Foto: Sebastian Buur

»Jeg gider ikke stå her og sige bla, bla, bla om vinen. Det er jer, der skal drikke den, så I må selv finde ud af det.«

Værten på restaurant Oli-Bistro i Mejlgade var fast i tonen. Vel ville han ej anbefale en vin fra det snævre, men prismæssigt ualmindeligt tiltalende vinkort.

Det var ikke bare sagt i sjov, kunne vi se.

Så vægelsindet blev hurtigt skiftet ud med beslutsomhed, hvorefter vi bad om en Beaune les Avaux, 1er cru fra 2010, som vi kunne købe for 295 kr.

Den lille episode viser med al ønskelig tydelighed, at Oli-Bistro er en restaurant i en klasse for sig. Kommer man her, må man finde sig i en vært, hvis humør tilsyneladende er så omskifteligt som det danske sommervejr.

Man må tage med, at man indimellem sidder i stegeos så tyk, at man næsten kan skære i den.

Og man må leve med, at man sidder så tæt, at man mødes i knæhøjde.

Til gengæld får man fremragende mad og fransk stemning med rødternede duge (voks, men alligevel), små borde, forskellige stole, vinflasker på alle hylder, blafrende stearinlys og en loftsbelysning, der sikkert er praktisk, men egentlig ikke særlig hyggelig i sig selv. Ganske som man ofte oplever det i Frankrig.

Og så er det ovenikøbet billigt. Vi fik to gange tre retter mad (to retter for 135 kr., tre for 145 kr.), to glas af husets hvidvin (bourgogne a 35 kr., men heller ikke mere værd), og en flaske rødvin (295 kr., alle pengene værd) for 655 kr.

Delikatesser

Ikke nok med det: Maden er fremragende. Lige fra det lækre brød med en klat smør i al sin enkelhed til de tre retter, som vi fik i løbet af de godt tre timer, vi tilbragte i den lille restaurant, hvor der er plads til 25 gæster.

»De bedste muslinger længe,« hævdede medspiseren, der fik blåmuslinger i hvidvin og roste dem for at være yderst smagfulde, krydret med bl.a. koriander, dild og løgtern, og serveret med en flødelegeret suppe.

Den anden forret var anderilette med cornichoner og salat. Delikat og igen: meget fransk.

Hovedretterne var dels et stort stykke særdeles velstegt torsk, lige tilpas saftigt, blødt og lækkert med flødestuvet sølvbede og risotto af perlebyg og vilde ris, dels en supermør og rødmende bøf – på fransk bavette, her i landet siger man slagterstykke, fortalte den nu venlige vært. Den blev serveret med en halv bagt kartoffel, tranebær og sovs. Enkelt, men godt.

Et øjeblik stod han ved vores bord med endnu to glas og sagde, at nu vi (!)havde valgt en Beaune-vin, skulle vi da lige smage en anden vin fra samme område, Mouches fra 1971. Der blev skænket generøst op af denne vin, som som både han og vi smagte på med andægtighed, og som han diskuterede ivrigt med en anden af sine gæster, mens han fortalte, at han have andre gode vine i sin kælder.

Ikke mange dikkedarer

Måltidet blev sluttet af med ost og æbletrifli. Som de andre retter blev de sat på bordet uden forklaring af en tjener, som åbenbart hverken kunne dansk eller engelsk. Det er nok betegnende for denne restaurant, at der ikke er så mange dikkedarer: Spis, nyd det, og lad være med at spørge for meget.

Til gengæld gik snakken livligt ved alle bordene. Der blev fejret fødselsdag og sunget tillykke til Sofie ved det ene bord, talt fransk ved et andet og spist bøffer ved et tredje.

Ro på

I begyndelsen var der en venlig, rolig og imødekommende tjener af en alder, som man savner i mange andre restauranter. Han havde roen og overblikket og medvirkede til den tilbagelænede og afslappede stemning, som ikke engang værten kunne ødelægge i sine sure øjeblikke. Da han gik hjem efter et par timer, blev han fulgt af taksigelser fra flere af gæsterne.

Med de franske sange fra højttalerne kunne man da godt drømme sig til en lille bistro i Marais-kvarteret i byernes by, Paris. Men virkeligheden er nu ikke at kimse ad på Oli-Bistro i Mejlgade. Mad, vin og pris trækker klart op, betjeningen klart ned. Hvis man kan tage værtens humørsvingninger som en oplevelse, er denne lille restaurant et fund og absolut et besøg og fire stjerner værd.

Leveret af JP Aarhus

Jeg søger
Hvor

Billige restauranter

Annonce

Annonce