En aldeles herlig næse

»Fast i kødet med forførende muskler, lækker fylde, elegance og charme, en aldeles herlig næse, men lidt grov i munden, på grænsen til det vulgære.«

En uhyre spændende kvinde, tænkte jeg, da jeg læste beskrivelsen, men jeg blev skuffet: Det var en flaske god rødvin!

»De tynde gardiner hænger flot med semitunge kanter og enkelte løbere.«

En reportage fra et eksklusivt hjem i Bo Bedre? Nej: en beskrivelse af en vins opførsel efter at være slynget rundt i vinglasset.

Mange almindelige vinforbrugere smiler overbærende, når vinskribenter og vin-connaisseurer går i gang med at beskrive et glas vin, som de først kigger intenst på, mens vinen slynges rundt i glasset og holdes op mod lyset.

Ritualet fortsætter med en snuserunde, hvor næsen holdes hen over glasset. Endelig slubres vinen ind i munden sammen med rigelig luft. Efter tænksomme minutter med himmelvendte øjne og mere smasken kommer dommen fyldt med viden og lidenskabelige beskrivelser.

På dette tidspunkt har den almindelige vinforbruger svært ved at holde masken. Det er rent blær og fjollet pjat. Bare fortæl mig, hvilken farve vinen har, om den er god, hvad den kan drikkes til, hvad den koster, og hvor jeg kan købe den. Det må være rigeligt.

Jeg er gået på opdagelse i vinens verden for at lære lidt om, hvordan et glas vin bedømmes. Det blev hurtigt klart, at det er uhyre kompliceret at beskrive et glas vins udseende, duft og smag. Vinkendere har et særligt indforstået sprog, hvor begreberne gardin, syre, tannin, krop og næse ofte bruges.

Tunge gardiner

Gardiner er den vin, der langsomt løber ned af glassets inderside, efter at vinen er slynget rundt i glasset. Hvis gardinerne hænger længe, er det udtryk for en høj viskositet, som igen er en indikator for et højt alkoholindhold i vinen, typisk over 12 pct.

På engelsk hedder gardinerne tears: tårer. En vins syre kommer fra druernes frugtkød og mærkes som en prikkende fornemmelse på tungen. Syren er vinens rygrad, som sørger for at holde en vins sødme i balance, så den ikke opleves som kvalm.

Tanniner kaldes misvisende for garvesyre, men er polyfenoler, som stammer fra vinens drueskaller og de træfade, den eventuelt har været lagret på. Mens syren sætter gang i spytproduktionen, så vil tanninerne mere opleves som bitre og virke udtørrende i munden. De angriber proteiner i mad og sætter gang i fordøjelsen. Tanniner bliver normalt blødere i smagen med årene og er med til at konservere vinen og give fylde.

Vinens krop er kombinationen af vinens fylde og alkohol.

Vinens næse er betegnelsen for dens duft og smag. Når vi smager på en vin, er det ikke munden, men næsen, der smager! Med munden kan vi smage sødt, surt, salt og bittert, men duftmolekyler fra vinen når op i næsehulen, hvor de bliver opfanget af mange millioner duftreceptorer, som kan skelne helt op til 40.000 dufte fra hinanden.

Når en ekspert skal beskrive en vins smag og duft, er der altså frit valg blandt 40.000 dufte. Jeg har set nærmere på beskrivelser af hvidvine, hvor frugt og grønt dominerer: melon, hyld, ananas, noter af lime, stikkelsbær, strejf af champignon, sprøde æbler, fersken, litchi, knivskarp citronskal, mandarin, kvæde, grape, glaseret appelsin, abrikos og jordbær. Endnu flottere lyder ”fuldmoden fraicheur af røde sommerbær” og ”frisk mundfrugt”.

Det er ikke blot frugt- og grøntafdelingen i supermarkedet, som er repræsenteret i smagenotaterne. Andre afdelinger bidrager med: demerara sukker, karamel, ristet rugbrød, chokolade, mokka, kanel, lakrids, nødder, røde roser, knækbrød, friskkærnet smør, tavlekridt, honningsprit og popcorn.
Uden for supermarkedet hentes også inspiration: benzin, nyslået græs, blomstrende hvidtjørn, glimt af kalksten, veldimensioneret egetræ og petroleum. Flere eksperter nævner kattetis som duft i en positiv betydning. De kender ikke min nabos kat!

Den mest ekstreme beskrivelse af en hvidvin var denne: ”Røgen fyger ud af ørerne, og dugdråberne løber langsomt ned af en blanksmedet stålklinge.” Jeg skal checke, om min brugsuddeler har den på lager!

Når eksperterne smager på rødvin, genbruges frugt og grønt fra hvidvin, men der tilføjes mere kraftige sager: Brombær, anis, rabarber, rød og grøn peber, solbær, svesker, sorte oliven, tranebær, ingefær, sorte kirsebær og kartoffelskræl. Fra andre afdelinger i supermarkedet: vingummibamser, råt kød, pibetobak, kamfer, puddersukker, bobletyggegummi, nyspidset blyant, parfume, balsamico, nelliker, marcipan, Ribena, marmelade, hørfrøolie og stegt baconfedt. Og uden for supermarkedet: krudt, gummi, medicinskab, røg, våd skovbund, nysavet egetræ og læder.

Der var mange flotte og opfindsomme beskrivelser af rødvine: »Som Mike Tyson i hans storhedstid: Tungen bombarderes og overvældes af intense, tunge aromaer og cremet fyldighed. Spænd sikkerhedsselen, inden du inviterer denne vin på en tur i dit univers«. »Smagen har samme billede som duften i en jernhård næve af kontrollerende saftsymfoni i munden med stram frugtsyre og bankende tanniner«.

Smag af brændt gummi

Eksperterne anslår, at ca. 5 pct. af al vin på flaske er ramt af sygdom og dermed mere eller mindre udrikkelig. Her er det lidt andre ord, som beskriver vinene: komødding, brændt gummi, våd hund, sur karklud, brakvand, gammel trappeløber, fugtigt pap, ged, mus og svedige heste.

Hvis du gerne vil være en god vinsmager, findes der et godt tilbud: ”Le Nez du Vin”. Det er et duftsæt med 54 oliebaserede dufte fra Jean Lenoir, som kan træne din lugtesans. Sættet koster en bagatel af 2.500 kr., men er en fin investering, hvis du vil gøre indtryk på din vindrikkende omgangskreds.

Måske bliver du en rigtig vinekspert og så dygtig, at din næse må forsikres hos Lloyd’s of London. De forsikrede i marts 2008 en hollandsk vinproducents næse for 40 mio. kr. Hollænderen får det store beløb udbetalt, hvis han enten mister næsen eller lugtesansen.

Han må ifølge forsikringsbetingelserne ikke længere køre på motorcykel, starte en boksekarriere eller arbejde som brandmand. Hollænderen har fuldskæg, og Lloyd’s forlanger, at han kun må besøge professionelle barberer, når han skal have studset skægget. Ikke noget med selv at bruge en elektrisk næsehårstrimmer, som kan gå grassat på nogle af de mange millioner duftreceptorer i hans kostbare næse!

Skål!