Jyllands-Posten Finans Watch Medier Om Jyllands-Posten Persondatapolitik

Først kunne Søren Jakobsen (tv) og William Jørgensen (th) fejre, at Gastromé genvandt sin Michelin-stjerne. Nu kan de også fejre, at de har østjyllands gladeste kunder. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Gastromé har Østjyllands gladeste gæster

Signe From Jensen14-07-2016

I årets første seks måneder er Michelin-restauranten Gastromé den restaurant i hele Østjylland, som har haft de mest positive gæster. Det viser en ny opgørelse fra restaurantsitet DinnerBooking.com.

Top 5, 1. halvår 2016

1. Gastromé, Aarhus C
2. Domestic, Aarhus C
3. Kähler Villa Dining, Risskov
4. FRÜDno16, Aarhus C
5. Restaurant Seafood, Aarhus C
Over 16.000 østjyder har i de seneste seks måneder vurderet deres restaurantbesøg via restaurantsitet DinnerBooking.com, og helt i top med de mest positive anmeldelser finder man Restaurant Gastromé.

Det skriver Dinnerbooking i en pressemeddelelse.

Gastromé er en af Aarhus’ tre Michelin-restauranter, og den styres af kokkene William Jørgensen og Søren Jakobsen. Og hos Gastromé kan Søren Jakobsen da også mærke, at de har rykket sig i den seneste tid:

»Jeg kan mærke, at vi er blevet en mere sammentømret restaurant, hvor vi kender de ansattes forskellige forcer. Vi er jo stadig en forholdsvis ung restaurant, og jeg synes, det tager tid at nå dertil, hvor man kender sine gæster og sine ansatte så godt, at man virkelig kan rykke sig,« forklarer han.

De to ejere solgte tidligere på året Restaurant Det Gamle Mejeri i Mårslet for at sætte mere fokus på Gastromé. Ifølge Søren Jakobsen er det nødvendigt at sætte alle sejl ind på Gastromé, for konkurrencen i Aarhus er hård:

»Der er virkelig sket meget på restaurantscenen i Aarhus, siden Michelin-stjernen kom til byen i 2015. Der er mange restauranter med et virkelig højt niveau, og det er også med til at skubbe os i den rigtige retning. Det er bestemt ikke et godt tidspunkt at hvile på laurbærrene,« fortæller Søren Jakobsen og tilføjer:

»Vi er meget ydmyge i vores tilgang til gæsterne og tager feedback meget seriøst – det skal man gøre, hvis man vil forblive en toprestaurant.«

Opgørelsen for 1. halvår 2016 er baseret på i alt 16.013 østjyske anmeldelser og 58 restauranter.

Leveret af JP Aarhus

Jeg søger
Hvor

Billige restauranter

Michelinrestauranter i Danmark

Annonce

Annonce