Jyllands-Posten Finans Watch Medier Om Jyllands-Posten Persondatapolitik

Nok er E-numrene mange og forvirrende, men et grundkendskab giver dig en bedre fornemmelse af, hvad du i virkeligheden spiser. Foto: Colourbox

Pas på dig selv - kend dit E-nummer

Af Sara Sivertsen12-05-2011

E-numre spænder fra harmløst rødt farvestof fra en rødbede til rød farve fra nitrit og lus.

Spis færre farlige stoffer

Gå efter økologiske produkter. De indeholder færre tilsætningsstoffer.

Mens der må være cirka 350 tilsætningsstoffer i konventionelle produkter, må der være ca. 40 i økologiske varer.

Økologiske varer må hverken indeholde aromastoffer, farvestoffer eller kunstige sødestoffer.

Køb dansk økologisk kød for at undgå nitrit (E 249-E250), som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Lav din egen positivliste

Orla Zincks råd til dig, der vil finde ud af, hvad du spiser, er:

Tag to af de varer, du plejer at købe, sæt dig ned derhjemme og arbejd dig igennem deklarationen og vurder, om du vil blive ved med at købe produktet.

Lav en positiv- og en negativliste.

Gentag processen. Efter nogle uger kan du nøjes med at kigge på dine lister, når du skal beslutte dig for, hvilken spegepølse eller marmelade du skal vælge.
E 120, E 300, E 250. Du står i supermarkedet og kigger på spegepølsens varedeklaration. Det er lidt af et mysterium.

Du tager en anden spegepølse op og kigger på bagsiden. Du bliver ikke klogere, men vælger den, der har den indpakning, der ser sundest ud.

For hvad er det nu lige med de her E-numre? Skal vi være bange for dem? Eller er de uskadelige?

Op ad bakke

Selv om vi virkelig gør en ihærdig indsats for at finde ud, hvad vi putter i munden, er det op ad bakke for os forbrugere, når det handler om at forstå de forskellige varedeklarationer, mener Orla Zinck, cand.brom., ph.d. og medforfatter til E-nummerbogen.

Han mener dog, at selve E-numrene kan være en hjælp for forbrugeren:

»E-numrene er et klassificerings-system, udarbejdet af EU, der fortæller præcis, hvilke stoffer der er tilsat varen. Og E-numrene er vurderet og godkendt,« siger Orla Zinck.

Derfor kan man alligevel godt diskutere, om man er enig i vurderingen. Læs mere om e-numre på e-numre.dk.

E 500 = bagepulver

Hovedparten af de godkendte tilsætningsstoffer er ifølge Orla Zinck harmløse.

»Tag eksempelvis E 330, som er citronsyre, E 162, der er rødbedefarve, og E 500, som også går under navnet bagepulver,« fortæller han.

Andre E-numre er yderst problematiske. Og dem fortæller han gerne om. Orla Zinck mener, at jo mere vi ved, desto bedre kan vi træffe beslutninger.

Kræftfremkaldende

Ét af de godkendte stoffer, som fødevareeksperten ikke mener, vi burde sætte tænderne i, er nitrit (E 249 og E 250), der bliver brugt som konserveringsmiddel og rødt farvestof til kød.

»I samtlige dyreforsøg har det vist sig, at nitrosaminer kan give kræft, og disse stoffer kan dannes ud fra nitrit,« fortæller Orla Zinck.

Man bruger nitrit i næsten alle kødprodukter i Danmark. Engang var det ikke tilladt at tilsætte nitrit i økologiske produkter, men for få år siden bestemte man i EU, at det skulle være lovligt.

»Ikke særlig smart,« indskyder fødevareeksperten.

Økologi uden nitrit

Danske økologiske kødproducenter nægter dog at tilsætte nitrit. Men hvis du køber importerede økologiske kødprodukter, er der altså ingen garanti.

Det må siges at være et godt argument for at købe dansk økologi.

Det hyppigste argument for at bruge nitrit er, at det forebygger pølseforgiftning, som er en dødelig bakterie i stil med salmonella.

En undskyldning

Men ifølge Orla Zinck holder det argument ikke.

»Industrien bruger nitrit pga. den røde farve,« siger Orla Zinck og tilføjer, at den mængde nitrit, som er tilladt, slet ikke er nok til at forhindre pølseforgiftning.

Derudover forekommer pølseforgiftning kun under uhygiejniske forhold og dårlig opbevaring.

»Desuden indeholder leverpostej ikke nitrit, fordi den skal være brun og ikke rød, og der er endnu ikke nogen, der har fået pølseforgiftning af leverpostej,« siger han.

Allergisk reaktion

Et problem ved flere tilsætningsstoffer er, at man kan reagere allergisk på dem.

I E-nummerbogen er der listet 56 E-numre op, som kan være særligt problematiske. Herunder de såkaldte azo-farvestoffer, som er fremstillet syntetisk.

Ét af dem er E 102, et gult farvestof, der bl.a. bruges i læskedrikke. Det er det stof, som flest mennesker er rapporteret overfølsomme over for.

Et andet stof på listen er det syntetiske stof E 321, der bl.a. bruges til kosttilskud og til at forhindre harskning af fedt og olie. E 321 er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og derudover kan det give anledning til allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber og astma.

Naturlige er også giftige

En udbredt misforståelse, som industrien og reklamebranchen har fået banket ind i vores hoveder, er, at naturlige tilsætningsstoffer er ufarlige.

Det er ifølge Orla Zinck en myte. »Folk har den opfattelse, at når noget er naturligt, så er det sundt. Og når noget er syntetisk, så er det farligt. Og det er virkelig løgn.«

Ét af de mest brugte røde farvestoffer, E 120, er lavet af skjoldet fra en lus, som lever i Mellem- og Sydamerika.

Stoffet bliver bl.a. brugt til røde pølser, læskedrikke, ost og læbestift. Selvom det er et helt naturligt stof, er det lige så problematisk for allergikere som de syntetiske azo-farvestoffer.
Perverteret

Sådanne eksempler er der mange af.

»Jeg synes, det er perverteret, at industrien prøver på at bilde folk ind, at naturen er sund. For hvis der er noget, naturen er, så er det giftig,« lyder det fra fødevareeksperten.

Selvom der står en masse på varedeklarationen, er den ifølge Orla Zinck ofte mangelfuld.

Det kan være problematisk for vegetarer, muslimer, jøder og andre, der gerne vil vide, hvilke dyr de spiser.
Måske er der gris i

Hvis du kigger bag på en plade chokolade, kan der eksempelvis stå emulgator E 477 på deklarationen - et stof, der er effektivt til fremstilling af olie/vand-emulsioner. Stoffet kan stamme fra fedt fra dyr, bl.a. svin, men man ved ikke, om det gør.

Og det samme gælder for mange andre stoffer.

Den eneste måde man kan finde ud af, om de forskellige emulgatorer stammer fra noget, der har siddet på en gris, er ved at spørge fabrikanten, som typisk ikke selv ved det.
Mangelfuld lovgivning

Orla Zinck kan kun ryste på hovedet ad den hullede og manglefulde lovgivning.

»Hvis jeg var rettroende jøde eller muslim, ville jeg da ikke acceptere, at der var 0,8 pct. svineblod i min mad,« siger fødevareeksperten.

For at komme denne uvidenhed til livs er der i E-nummerbogen en liste med 43 E-numre, der kan stamme fra gris.

Leveret af Jyllands-Posten

Jeg søger
Hvor

Billige restauranter

Michelinrestauranter i Danmark

Annonce

Annonce