Jyllands-Posten Finans Watch Medier Om Jyllands-Posten Persondatapolitik

Læs med når Anders Halskov-Jensen lægger gane til en omgang engelsk skumbad. Foto: Torben Stroyer

Mød champagne-dræberne fra England

Af Anders Halskov-Jensen31-03-2016

Ja, de laver også vin i England. Ja, de er gode til det, i særdeleshed til bobler.

NB. Artiklen blev første gang bragt i Jyllands-Posten den 9. februar 2016.
Er mousserende vin fra England den nye champagne? Det kunne godt blive resultatet i en nær fremtid.

I hvert fald er de britiske bobler i stærk fremmarch både hjemme og ude, og det er der god grund til. Vinene er nemlig glimrende og har meget tilfælles med sine franske artsfæller.

Den kalkholdige jordbund, der er med til at give vinene fra Champagne deres karakter, strækker sig ud under Den Engelske Kanal og videre ind i Sydengland. De førende druesorter er ligeledes de samme; chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Og sluttelig er klimaet også i grove træk det samme, omend det er en anelse koldere og regner en tand mere på engelsk grund.

I den engelske supermarkedskæde Waitrose var december-salget af nationale bobler 188% større i 2015 end året før, og det indikerer, at forbrugerne så småt er ved at få øjne for kvaliteterne.

Og selvom England formentligt aldrig vil kunne konkurrere med Champagne på kvantitet, så er kvaliteten tydeligvis tilstede. Engelske vine har allerede vundet over kendte champagner i blindsmagninger og det franske champagnehus Taittinger har nu købt jord i Kent for at producere vin der. If you can't beat them....

Herhjemme er britboblerne også så småt begyndt at dukke op hos forhandlerne, så hvis du allerede nu næsten mærker det blide engelske brus på tungen og er begyndt at tænke over, hvordan du kan få forventningerne indfriet, så er der hjælp at hente.

Du skal dog lige vide, at kvaliteten er niveauer over naboens supermarkeds-cremant og proseccoen, som din mand siger smager bedre end "det sure sprøjt fra Frankrig", så pris og kvalitet følges altså ad.

Priserne på de engelske perler er således ikke langt fra de franske. Men hvad gør det, hvis nu det smager?

Leveret af Jyllands-Posten

Jeg søger
Hvor

Vinproducenter

Vinproducenter
Læs om en række vinproducenter og se et udvalg af deres vine. Se Vinproducenter

Annonce

Annonce