Miljø og bæredygtighed fylder mere og mere i de flestes hverdag, og nogle restauranter deltager flittigt i kampen på at udbrede bæredygtighed og især bæredygtigt mad. Hvis der er noget, der påvirker klimaet på den helt forkerte måde, er det nemlig vores madvaner.

Det er efterhånden slet ikke unormalt at støde på bæredygtige restauranter, der gør sig umage for at nedbringe deres madspild og CO2 udledning. Bæredygtighed på restauranter bliver en fortsat større del af hverdagen, men hvorfor kan en restaurant egentlig kalde sig bæredygtig?

Hvordan er en restaurant bæredygtig?

Når man tænker bæredygtig mad, tænker man måske mest på små mængder af kød og større mængder af grønt. Det er også, hvad mange af de restauranter, der kalder sig selv bæredygtige, gør sig i, men det handler også om meget mere. Kødprodukter er belastende for klimaet på grund af den måde, de bliver fremstillet på, og derfor har bæredygtige restauranter enten mindre af det på menukortet, eller også serverer de kun kød, der er fremstillet på en speciel, bæredygtig måde. Det gælder for eksempel for den københavnske restaurant Ralæ, som blev kåret som verdens mest bæredygtige restaurant tilbage i 2015.

Andre måder, restauranter kan gøre sig mere bæredygtige på, er for eksempel ved at fokusere på økologi og lokale råvarer i stedet for at købe deres varer langvejsfra. Økologiske råvarer er langt mere bæredygtige end råvarer, som ikke kan kalde sig for økologiske, og lokale råvarer er ofte både økologiske og friske. Enkelte bæredygtige restauranter har deres egen permakulturhave, hvor de producerer deres egne råvarer på så bæredygtig en måde som overhovedet muligt.

Også madspild spiller en central rolle. Store mængder af madspild er nemlig også en af årsagerne til miljøproblemer og CO2 udledning, og derfor er dette også et punkt, restauranter kan sætte på dagsordenen og fokusere på, hvis de ønsker at være så gavnlige for miljøet, at de kan kalde sig selv for bæredygtige.

Ikke kun maden er bæredygtig

Mens den mad, der bliver serveret på restauranter, spiller en ret stor rolle i, hvorvidt en restaurant kan kalde sig selv for bæredygtig, er det ikke det eneste, restauranter gør for at være mere miljøvenlige. De almindelige plastiksugerør er for eksempel mange steder ved at blive erstattet af papsugerør, og bestiller man take-away er det slet ikke unormalt, at emballagen, som maden kommer i, er lavet af genanvendeligt materiale. Nogle restauranter er endda begyndt at bruge bæredygtige kokkeuniformer, som er fremstillet af genanvendeligt materiale.

Vil man kalde sin restaurant for bæredygtig, kan man endda tage skridtet videre og sørge for, at alt indenfor restaurantens fire vægge er fremstillet af bæredygtige materialer. Det gælder blandt andet menukort, visitkort, dækkeservietter og bordskilte. Disse ting er noget, ingen restaurant kan være foruden, og derfor kan man købe alt, hvad man mangler lige her.

Vegetariske og veganske restauranter hitter

Den type madvare, som er den største klimasynder, er kød. Derfor er det ikke overraskende, at flere og flere vælger at blive vegetarer eller veganere alene af den grund, at det er en langt mere bæredygtig måde at leve på. At flere vælger at skifte madvaner for at skåne miljøet, ses især ved at flere vegetar-restauranter kommer til. Disse er, som det ligger i navnet, restauranter, som udelukkende serverer vegetarvenlige retter og altså har fjernet alt, der hedder kød fra menukortet. Disse restauranter får altså æren af at kalde sig langt mere bæredygtige end andre restauranter, som langer store, røde bøffer over disken hver dag, hele dagen.

Den mest bæredygtige form for restauranter, i hvert fald hvis man kun fokuserer på maden, er dog veganske restauranter. Ligesom der efterhånden findes en del vegetar-restauranter, kan man flere steder finde gode veganske restauranter.

Selvom vegetariske og veganske restauranter gør hverdagen en del lettere for netop vegetarer og veganere, hitter de i den grad også blandt folk, som ikke lever efter disse madvaner i hverdagen, men som blot er interesserede i at spise mindre kød eller at prøve noget nyt og lækker mad.