For de fleste mennesker er det helt naturligt, at kroppens muskelmasse bliver mindre med alderen. De fleste oplever, at kroppens udholdenhed og aktive formåen kun går en vej, når de 50 års livserfaring er nået. Sådan behøver det dog nødvendigvis ikke at være. Med små proteinberigende kosttilskud et par gange i løbet af dagen, kan du opnå alle de proteiner, som din krop behøver, selvom appetitten er faldet, og du ikke længere naturligt kan spise dig til dem. Det er ganske simpelt og kan nemt integreres som en del af din dagligdag ved bl.a. at inkorporeres i din morgenkaffe, aftente, eller et ganske almindeligt glas postevand.

Hvad er et kosttilskud?

Et kosttilskud er et produkt, som kombineres med dine daglige madvaner, og som giver dig yderligere vitaminer, proteiner eller andet, som din krop kan have brug for. Det er bestemt ikke en erstatning for et måltid, om end en proteindrik sagtens kan fungere som et såkaldt mellemmåltid.

Kosttilskud kan være gavnligt for alle. Det benyttes dog især af meget fysisk aktive personer, der har behov for enorme mængder proteiner, og af ældre mennesker, der ikke har enten appetit eller mulighed for at få alle de nødvendige proteiner igennem den normale kost.

Gør kosttilskuddet til en del af din hverdag

Der er mange måder at få integreret ekstra protein i din hverdag. Det er utrolig nemt, da det ikke kræver det store besvær, og kan tilføres til stort set alle flydende væsker. Du kan let både proteinberige din varme morgenkaffe eller eftermiddagste samtidig med, at du også kan tilføre pulveret til et koldt glas vand eller saftevand. Derudover kan det også sagtens tilføres din mad f.eks. i form af koldskål eller supper.

Der er altså mange måder, hvorpå du kan få ekstra proteiner ind i din hverdag. Derfor vil du med garanti også kunne finde en måde, der passer lige netop dig.

Hvor meget skal du bruge?

Det er vigtigt, at du læser guiden på pakken, før du anvender kosttilskuddet for at blive klogere på, hvor meget pulver du skal bruge pr. portion. Det afhænger nemlig af mange forskellige ting og den måde, som du anvender pulveret på. De fleste proteinberigede mellemmåltider indeholder mellem 7 og 10 gram pulver. Få mange flere tips til, hvordan du kan få flere proteiner ind i din hverdag, og bliv klogere på, hvilket produkt, som du kan få mest ud af.

Derfor bliver proteiner vigtigere med alderen

I takt med, at kroppen ældes, er det en naturlig proces, at kroppen mister noget muskelstyrke. Derfor har din krop, når alderen stiger, i større og større grad brug for proteiner for at nedsætte denne proces. Da mange ældre mennesker ikke spiser så meget, som de tidligere har gjort, kan dette være svært at opnå. Med et proteinrigt kosttilskud kan du altså få ekstra proteiner ind i din hverdag, og dermed hjælpe din krop med at bibeholde muskelstyrken så lang tid som muligt, og derved kan du få en mere sund og aktiv tilværelse som ældre.