Dysfagi er en lidelse, der gør det svært at spise, drikke eller synke. Lidelsen er oftest set efter en blodprop eller blødning i hjernen. Ligesom man kan få lammelser i arme og ben efter en blodprop eller blødning i hjernen, kan man også opleve følelsesløshed og lammelser i munden. Det er altså ikke en sygdom, man lider af, men derimod et symptom eller bivirkning på en anden sygdom.
At leve med dysfagi kan derfor være rigtig svært, da mad er en stor del af vores liv. Ikke mindst er det vigtigt for vores kroppe, der skal have alle byggestenene for at kunne udvikle sig, men også for det sociale. Mad sættes i mange sociale sammenhænge, og lider man af dysfagi kan lysten til at deltage i disse sociale sammenkomster være meget lille.
Diagnosticeringen af dysfagi
Det er ca. halvdelen af alle, der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen, der får dysfagi. Dette sker de første par døgn efter indlæggelse. Det er dog langt de fleste, der kommer sig hurtigt igen – allerede indenfor 4 uger. En del har dog stadig svært ved at spise og drikke på samme måde som før. Når diagnosen skal stilles, kigges der efter en række punkter:
- problemer ved at synke maden eller dele af maden, mens det resterende forbliver i munden eller svælget.
- hvor lang tid det tager at spise.
- hvis man får noget af maden eller væsken i luftrøret i stedet for spiserøret.
- hoste og slimdannelser under spisningen eller efter
- komplikationer ved at holde på mundvandet
Følgende symptomer kan alle sammen være med til at bidrage til, at personen, der lider af dysfagi, ikke har lyst til at spise. Det er dog meget vigtigt, at man får den mad, man skal have, så kroppen kan køre rundt. Stopper man helt med at spise vil muligheden for andre sygdomme blive større. En hjerneskades hosterefleks kan være voldsomt svækket, hvilket betyder, at når man får noget galt i halsen, er det ikke sikkert den ramte kan hoste det op igen. Får man mad i luftrøret, kan man risikere at få lungebetændelse.
Genoptræning og hjælp
Når først diagnosen er stillet, vil der indenfor 24 timer foretages en screening, der kigger på den ramtes ernæring. Her kigges der efter den enkeltes kalorie-, protein og væskebehov. I starten modtager langt de fleste mad gennem en sonde. Gennem genoptræningsforløbet vil man dog også kigge forskellige former for konsistens. Typisk vil den ramte skulle igennem flere forskellige typer konsistens, som gradvist kan blive mere “avanceret”. I starten vil patienten oftest blive fodret med blendede grøntsager eller frugter.
Udover det selvfølgelig er nødvendigt, at patienten får sin ernæring, er det bestemt også vigtigt, at man holder spise- og drikkefunktionerne ved lige. Spiser og drikker man ikke, bruger man ikke muskulaturen i munden, og dermed ses et drastisk tab af funktionerne, der blandt andet synker og tygger. Dette kan også give svamp og infektion i munden. Det er derfor også rigtig vigtigt, at den ramte skal igennem en lang række mundstimulering.
