I Østergade 32 – i hjertet af Herning – ligger dit næste spisested, nemlig Restaurant 30. Februar. Her får du kvalitet på tallerkenen og i vinglasset, og personalet vil gøre, hvad de kan, for at din aften bliver helt uforglemmelig.
Herning byder på en del forskellige gastronomiske oplevelser, og hvis du er lidt af et madøre, vil du selvfølgelig gerne prøve dem alle sammen. Så skal du selvfølgelig også lægge vejen forbi Restaurant 30. De laver ikke bare mad i byens hjerte, de laver også mad med hjertet.
Missionen er at gøre dit besøg til noget helt særligt og mindeværdigt. Det samme gælder, hvis du vælger at bestille maden til dit næste store arrangement, som du gerne vil gøre ganske uforglemmeligt for både dig og gæsterne.
Høje krav til kvalitet og leverandører
Restaurant 30. Februar har sat sig selv et seriøst og ambitiøst mål, og de er ikke bange for at udfordre sig selv. Således stiller de høje krav til deres leverandører og samarbejdspartnere, så du kun får ingredienser af den højeste kvalitet på tallerkenen. Sådan mener de nemlig, at maden laves med respekt og kærlighed, to af restaurantens kerneværdier.
Visionen er således intet mindre end at skabe en gourmetrestaurant, som par, familier og venner kan nyde på en aften i Herning. Her er menuerne nøje afstemt, og vinkortet byder på velsmagende dråber. På den måde glemmer du forhåbentlig ikke aftenen lige foreløbigt, og den vil blive et værdifuldt minde.
Få mad ud af huset og hjem til dit arrangement
Du kan også benytte Restaurant 30. Februar, når du skal holde fødselsdag, konfirmation, studentergilde eller sågar bryllup. Her kan du nemlig sagtens bestille mad ud af huset, så du ikke selv behøver stå og svede over gryderne.
Det kan være en stor hjælp i forbindelse med omfattende selskaber, hvor man gerne vil kunne være fuldt til stede med gæsterne. Du kan få tilpasset din menu, så den passer særligt til dig, og maden vil selvfølgelig være nem at gå til.
Mad ud af huset er ét af Restaurant 30. Februars specialer, hvorfor du med fordel kan gøre brug af servicen. Det kan være en god idé at lægge vejen forbi restauranten og smage maden først – du kan nemlig godt regne med, at dén kvalitet, du får på tallerkenen, også er dén, der ankommer til dit arrangement.
God appetit!