Hvis du ejer en virksomhed, er det til hver en tid vigtigt, at virksomheden er synlig. Hvis dine potentielle kunder ikke ved, at din virksomhed eksisterer, er det meget svært at købe dens produkter eller booke en ydelse. Derfor er synlighed vigtigt.
Men synlighed er også mange ting. Der er blandt andet den fysiske synlighed, hvis du har en fysisk butik. Her skal du skabe et vist blikfang, der lokker potentielle kunder ind i butikken. Der er også digital synlighed, og så er det synlighed i medierne. Den sidste form for synlighed kan du få, når du laver en pressemeddelelse. Det kan du læse meget mere om i det følgende.
Derfor er en pressemeddelelse en god idé
En pressemeddelelse er en kort og præcis tekst, som du selv forfatter. Når teksten er skrevet, videregiver du den til diverse medier, der så publicerer den. Derfor er det også en chance for at fortælle dit narrativ. Du bestemmer nemlig selv vinklingen i en pressemeddelelse. Her er der intet journalistisk spin eller fordrejninger.
Hvornår er en pressemeddelelse anbefalingsværdigt?
Det er vidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad de laver en pressemeddelelse om. Som udgangspunkt er det dog oplagt at lave en pressemeddelelse, når din virksomhed åbner.
Her kan du fortælle lidt om virksomheden. Blandt andet hvor den ligger, hvis den altså har en fysisk adresse, som kunderne kan besøge. Derudover kan du også fortælle lidt om virksomhedens baggrund og visionen for fremtiden. På den måde bliver pressemeddelelsen ofte kundernes første møde med virksomheden.
Der findes naturligvis også mange andre lejligheder, hvor du som virksomhedsejer kan lave en pressemeddelelse. Blandt andet:
- Hvis virksomheden skifter adresse
- Hvis virksomheden får en ny leder
- Hvis virksomheden fusionerer med andre virksomheder
En pressemeddelelse skal altid være professionel
En pressemeddelelse er en del af din virksomheds eksterne kommunikation. Derfor vil den unægtelig også påvirke, hvordan din virksomhed bliver opfattet. Af den grund bør pressemeddelelsen altid være både fejlfri og relevant.
Hvis teksten er fuld af grammatiske fejl, eller hvis de relevante oplysninger ikke indgår, vil det stille din virksomhed i et dårligt lys. Sørg derfor altid for, at selve indholdet i pressemeddelelsen er fejlfrit og relevant.
Hvis du ikke selv er nogen større ordsmed, er det i stedet en god idé at overlade forfatningsopgaven til en anden. Hvis du allerede har en kommunikationsafdeling, er det relevant at lade dem overtage opgaven. Hvis ikke, kan du hurtigt og nemt hyre et eksternt firma, der kan løfte opgaven.