I Odenses nye multikulturhus ODEON, finder man blandt andet den lille cafe ODEON Social. Her er det nærhed og servering i øjenhøjde på en uprætentiøs og hyggelig måde. Gode studierabatter og et menukort med lækkerier til priser hvor alle kan være med, er med til at gøre stedet til en lille perle i god pagt med de besøgende.

Nyd morgenmad, frokost og stedets speciale, fællesspisning, til aften. Cafeen kan besøges inden en tur i teateret, til koncert, eller hvis man er i nabolaget, hvor man blandt andet finder H.C. Andersens hus.

Desuden kan man i nabolaget hver onsdag og lørdag opleve torvedag lige uden for cafeens vinduer. Dermed er den lille hyggelige hjørnecafe et godt sted til at få varmen, eller et lille hvil, når man udforsker Odenses store udbud af kultur.

Morgenmad og frokost på ODEON Social

Cafeen åbner hver dag klokken 10.00 og serverer morgenmad indtil klokken 12.00. Derefter serveres frokost frem til klokken 15.00. Morgenmad og frokost kan bestilles fra cafeens menukort og indbefatter blandt andet yoghurt og friskbagte boller.

Til frokost serverer cafeen et udvalg af sandwichs og tærter. Hele dagen kan man i cafeen købe kaffe og kage, samt et stort udvalg af kolde drikke. Der er altså et væld af muligheder for at få stillet både sult og tørst i løbet af dagen på cafe ODEON Social.

Fællesspisning hver aften i ODEON

Hver aften serverer cafe ODEON Social fællesspisning fra klokken 18.00. Menuen serveres kun en gang i løbet af aftenen og en forudsætning for at kunne deltage, er en forudbestilt bordreservation og en lyst til at komme andre mennesker ved. Her placeres alle gæster nemlig ved langborde og man har derfor rig mulighed for at komme hinanden ved.

Hver aften varierer menuen og et bredt udvalg af retter finder vej til cafeen. Al maden serveres på fade ved langbordene og man deler således med de andre rundt om bordet. Til maden kan man gå på opdagelse i cafeens udvalg af øl og vin. Stedet bryster sig af en ølbar og det kan bestemt være en god ide at tage et kig på det brede udvalg af øl.

Et sted til hygge og socialt samvær

Cafeen lægger op til hygge og sociale arrangementer. Stedet er hurtigt blevet populært hos Odenses studerende, som mødes på stedet, drikker friskbrygget kaffe og laver studiearbejde. Børn og barnlige sjæle mødes også på stedet, hvor et bredt udvalg af spil er til rådighed for alle besøgende. Trænger man derfor til at komme hjemmefra og hygge sig som familie med spil og god mad og drikke, så er stedet måske lige noget for jer.

ODEON er et kulturhus og stedet rummer både musikkonservatorium, skuespillerskole, flere scener og et væld af forskellige tilbud for alle, både store og små. Derfor bliver det aldrig kedeligt at besøge cafeen, som ligger i umiddelbar forlængelse af ODEONs store foyer. Quizaftner, korsang, kunstudstillinger og forskellige scenetilbud. Det hele findes under samme tag og cafe ODEON er det perfekte sted at starte eller slutte en hyggelig aften.

Café ODEON Social
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Besøg deres hjemmeside