Når man skal ud at spise, så vælger man ofte køkkenet, før man vælger restauranten. Man har måske lyst til italiensk, japansk eller fransk? Men hvor finder man så lige det bedste af disse køkkener i Odense? Vi har her samlet 5 gode restauranter, som har fokus på hver deres køkken, så du kan bestille bord på lige netop den restaurant i Odense C, der passer til dit yndlingskøkken.
Det franske køkken
Er du til fransk cuisine, så er et besøg på Restaurant MAM uden tvivl det hele værd. Her finder du guddommelig fransk mad med lidt inspiration fra det danske køkken. Retterne skifter fra sæson til sæson og har fokus på sæsonens fødevarer – men du finder altid velsmagt kød og fisk samt tilbehør, der respekterer det franske køkken, men ikke er bange for at lege let med grundsmagene. Råvarerne er lokale og økologiske, men tilgangen er gammeldags med grydebagt brød og smør pisket med kærlighed. Lige nu kan du f.eks. bestille koteletter i fad, smørbagt torsk og schnitzel – alt sammen pakket ind i en hyggelig atmosfære.
Det japanske køkken
Hvis du er til japansk i form af lækker sushi, så er Koi Sushi stedet for dig. Det er en restaurant, der for alvor har passion for den japanske madlavning. Her får du frisk fisk og gode råvarer, der alt lever op til de stolte japanske traditioner. Det er virkelig sushi af højeste kvalitet, men de tilbyder også både vegetar- og veganervenlige retter til både frokost og aftensmad. Du kan også hente takeaway, hvis du hellere vil nyde den gode sushi hjemme i stuen.
Det amerikanske køkken
Hvis du er til en ægte amerikansk burger’n’fries, så går du ikke galt hos Burger Anarchy i Storms Pakhus. Her får du dog ikke den klassiske greasy burger, nej! De bryder med konventionerne og traditionerne og har lavet helt om på den burger, du kender. Du kan altså regne med gourmet burgers med helt nye smagskombinationer, som du uden tvivl vil elske. Du kan f.eks. prøve deres Homer Burger med løgringe og cheddarost eller Dexter Burger med trøffelmayo, karamelliserede løg og kartoffelchips.
Det indiske køkken
Er du mere til det krydrede indiske køkken, bør du tage et smut forbi Paprika. Det er den første indiske restauranter i Odense, hvor du stadig i dag finder lækre traditionelle indiske retter, lavet på de bedste råvarer. Nyd f.eks. en klassisk Chicken Tikka Masala, Butter Chicken eller en Qorma eller nyd en vegetarisk Daal Makhni eller Paneer Tawa. Der er lidt for enhver smag – uanset om du er mere til det cremede eller det spicy.
Det italienske køkken
Hvis du gerne vil opleve smagen af det traditionelle italienske køkken, så skal du forbi Marcantonio. Her finder du et autentisk miljø med rustikke italienske madtraditioner, enkel og lækker mad og en familiær og afslappet stemning. Smagen er af Italien og de enkle og nøje udvalgte råvarer er i fokus. Du kan f.eks. bestille en lækker, autentisk Spaghetti alla carbonara classica eller Pasta alla bolognese, som du kender den fra derhjemme – men bare meget bedre! Du finder også skønne italienske desserter, f.eks. Tiramisu og Pannacotta. Det er autentisk fra enden til anden, og du vil helt sikkert elske hver en bid.